2021-03-16 08:52:30 | Kategori: artikel

 

 

Fur Friskole vender delvis retur til normalen



Glæden var stor mandag morgen på Fur Friskole, hvor skolens elever på alle klassetrin endelig fik lov til igen at møde ind til undervisning på skolen. Der var lutter smil over hele linjen - og det var både små og store, der var glade for endelig at kunne samles igen.


- Børnene er rigtig glade for at være tilbage, og vi voksne er også virkelig glade for at se dem igen. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra både børn og forældre, siger friskoleleder på Fur Bente Kæseler til Salling Avis.


Hun glæder sig over at kunne vende retur til en nogenlunde normal skoledag, noget som både ansatte og børn har savnet og haft behov for.


- Det her er virkelig vigtigt for børnene. Nu er alle mødt ind, og vi er igen en hel skole. Det er en fantastisk følelse, siger Bente Kæseler.


Selvom der naturligvis skal inddeles i grupper, sprittes af, rengøres ekstra og generelt overholdes en række restriktioner, så er stemningen høj på friskolen nord for Salling.
- Dette er et skridt videre på vejen til en normal hverdag efter corona, og vi nyder det, siger Bente Kæseler.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android