2021-02-09 09:00:00 | Kategori: artikel

 
Glyngøre vil skabe Danmarks første forsknings-daginstitution

Landets første forsknings-daginstitution kan komme til at ligge i Glyngøre. Glyngøre Vuggestue og Børnehave skal nemlig i de kommende år nytænkes og ombygges for at leve op til fremtidens krav og brugere, og sammen med borgerne i Glyngøre og eksterne eksperter, er der formuleret et projekt, der skal sikre, at det sker.
 
Projekt Drivhuset, som det kaldes, består konkret i at opføre et drivhus - en 0-energi bygning på 340 kvadratmeter - og en tilhørende isoleret bygning på cirka 281 kvadratmeter ved siden af drivhuset. Drivhuset skal være et nyt offentligt tilgængeligt og fælles værested, med særlig fokus på mødet mellem de helt små og de ældre borgere. Derudover skal det være et sted, der er åbent for, at studerende, læringssteder, fagfolk og andre kan bruge stedet til projektforsøg, observationer og lignende omkring børns læring og udvikling. Det skal ligge ved børnehaven og vuggestuen i byen, tæt på plejehjemmet og ældreboligerne med byparken og skolen tæt på.

Tanken er, at Drivhuset om dagen kan bruges af Glyngøre Vuggestue og Børnehave samt medlemmer fra Ældre Sagen og pensionistforeningen i et fællesskab om læring og udvikling, og respekten for relationerne, naturen og håndværket. Fra tidlig aften bliver Drivhuset samlingssted for blandt andre foreningen Generation, der kan bruge Drivhuset til at forlænge udesæsonen. Der er også dialog med Limfjordens Hus om at bruge Drivhuset som en madlavningsskole. Der vil blive afholdt kurser og oplæg om bæredygtighed, kreativ genanvendelighed og brug af naturen. I weekenden vil Drivhuset være åbent for festlige tiltag arrangeret på frivillig basis, dog alkoholfri og med rygeforbud.
 
Næste skridt er at kontakte virksomheder og forskningsinstitutioner, som kunne være interesseret i at deltage i projektet, lige som der skal søges om penge fra blandt andet fonde.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android