Hvis du vil motionere mere, kan du i både Skive og på Mors få støtte fra de lokale Fodslaw Grupper, hvor mennesker mødes og går sammen.
- For at leve op til sin egen ambition om at bevæge sig mere, er det dels vigtigt, at målet ikke skal være større, end det er muligt at holde det, dels at få hjælp fra andre – begge dele kan vi tilbyde i Vandreforeningen Fodslaw, siger formand Jens Peder Kristiansen.
Turene byder på noget for både den nye, erfarne og ekstreme vandringer. Er du helt uøvet i at vandre, kan dit første mål være at træne dig op til at gå 10 kilometer dagligt i løbet af 3 måneder. Det vil kræve træning og vedholdenhed, og du bør gå en lille tur cirka tre gange om ugen – én af træningsturene kan ske sammen med din lokale Fodslaw forening.
- Er du derimod vant til at vandre lidt, bør du udfordre dig selv mere, siger Jens Peder Kristiansen.
På Fodslaws hjemmeside finder du en lokalforening nær dig. Du er altid velkommen til at kontakte den lokale forenings formand for informationer om ture og aktiviteter.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.