2021-01-12 09:00:00 | Kategori: artikel

 

Lokale avlere og bier søger nye lokaler

Det er sin sag at finde nye lokaliteter til 142 biavlere og deres bier. Salling Fjends Biavlerforening skal have fundet nye lokaler fra april i år, og selvom foreningen sammen med Skive Kommune har ledt i en periode nu, er det endnu ikke lykkes.


- Vi bliver husvilde, fordi vi ikke længere kan være på Marienlyst i Skive, hvor vi har haft til huse siden 1993. Vi har undersøgt flere muligheder, men uden held, derfor sender vi nu et nødråb ud. Er der nogle blandt læserne, de rkan hjælpe, så kontakt os endelig, siger kasserer i biavlerforeningen Aksel Bundgaard, der bor i Jebjerg.


Foreningen søger mere konkret efter 75 til 100 kvadratmeter lokale til at opbevare det udstyr, der bruges til biavlen. Det skal opbavares fugtfrit. Desuden er drømmen et udendørsareal til bierne på cirka 500 kvadratmeter.


- Man skal ikke være urolig for at få bierne som nabo eller tæt på. Det er godmodige dyr, som ikke giver anledning til uro. Hvis nogle ønsker at snakke med os om et eventuelt sted at være, så kommer vi naturligvis først og forklarer om vores hobby og om bierne, siger Aksel Bundgaard.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android