2020-12-01 08:31:26 | Kategori: artikel

Lokale biler får vintersko på 



Der er travlt hos Durup Dækservice på Duruplundvej, hvor Jakob Holmfred i disse uger er ved at skifte en masse biler til vinterdæk.


- Sæsonen er startet lidt senere i år, da vejret har været meget mild, men for cirka 2 uger siden kom den for alvor i gang, siger han til Salling Avis.


På dækhotellet opbevarer han dæk for 230 biler, som alle skiftes nu, og hertil kommer de øvrige, som ikke opbevare deres dæk i Durup.


- Jeg har skiftet på 120 biler indtil nu, så det bliver til nogle stykker før alle er skiftet, siger Jakob Holmfred.



Jakob Holmfred overtog Durup Dækservice for cirka et år siden, og han er glad for den fine start. Kunderne har taget godt imod ham, og han nyder arbejdet, som han udfører i sin fritid.


Ved siden af Durup Dækservice er Jakob Holmfred nemlig ved at uddanne sig til mekaniker, og derfor bruger han den øvrige tid hos N.C. Nielsen i Balling og Scantruck i Skive.


- Jeg har aldrig været bange for at tage fat. For mig er det mere et problem at stå stille, siger Jakob Holmfred.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android