2020-12-01 08:29:25 | Kategori: artikel

Frisør vender tilbage med egen salon


Den 1. december åbnede der en ny frisørsalon på Aakjærvej 22 i Breum, men frisøren er et kendt ansigt for mange. Frisør Svenningsen, som salonen hedder, ejes nemlig af Nan Svenningsen, der bor på adressen med sin familie, og som har en lang erfaring inden for frisørfaget. Desuden har hun før haft egen salon for fire år siden.


- Jeg er uddannet frisør i 2007, og jeg har derfor arbejdet inden for området i mange år efterhånden. Da jeg fik børn var det svært at kombinere med livet som selvstændig frisør, og jeg har derfor været ansat hos andre som assistent, mens børnene var små. Nu er jeg færdig med at få børn, og så åbner jeg igen min egen salon - denne gang på adressen, hvor vi bor, siger Nan Svenningsen.


Hun glæder sig til at vende retur til livet som selvstændig.


- Jeg har da savnet det. En gang selvstændig, altid selvstændig. Jeg har behov for selv at sætte mit eget præg på en salon, siger hun til Salling Avis.


Alle køn og aldre er velkommen i salonen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android