2020-11-03 09:49:36 | Kategori: artikel

Grundlovsstenen holdt flyttedag


Lørdag blev den store og mere end 2 tons tunge Grundlovssten i Roslev Anlæg flyttet fra sin hidtidige plads tæt på kirken til det grønne område foran Roslev Ældrecenter. Dermed er stenen nu mere synlig, og alle, der passerer forbi, kan se den fra Sallingsundvej.


Det er borgerne selv, der stod bag at flytte stenen, og idéen stammer fra den såkaldte Ukrudtsbande, som arbejder med at forskønne udvalgte steder i Roslev.
Mange borgere har ikke vidst, at byen havde en Grundlovssten, fordi stenne har stået lidt gemt af vejen, men det er der nu rettet op på.


Stenen havde dog ikke tænkt sig at skifte adresse uden problemer, for selvom der var en stor lastbil med en stor kran monteret til stede, var det ikke sådan lige til at få den store sten op på ladet. 


Stenen lod sig ikke rokke, trods det at både lastbil, og kran var presset til det yderste, og gav alt hvad den havde i sig. Nu blev der snakket kloge ord, og en rendegraver blev hentet, så den famøse sten med sin sokkel kunne graves fri. Det tog næsten en hel dag at flytte stenen.


Mission lykkedes dog, og nu kan alle se stenen mere synligt foran ældrecentret.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android