2020-10-13 08:06:12 | Kategori: artikel

Stephanie har altid elsket Jesperhus


Den 26-årige Stephanie Frostholm Goldscher Knappe fra Tødsø på Mors er ansat med ansvaret for marketing i Jesperhus. Hun kender naturligvis parken helt fra barnsben.


- Som barn kom jeg ofte med min familie i Jesperhus. Desværre fandtes Hugo og Rita ikke, da jeg var barn, men jeg har altid elsket at komme der, og jeg kan tænke tilbage på mange gode og dejlige oplevelser derfra. Som teenager har jeg arbejdet som ungarbejder i Jesperhus, så det føltes næsten som at komme hjem at blive ansat i marketing, siger Stephanie Frostholm Goldscher Knappe til Salling Avis.


Hun blev i en alder af 19 år bevidst om, at hun ville gå den grafiske vej, efter hun i et par år havde lavet grafisk arbejde for sine forældre til deres virksomheder. Derfor søgte hun i starten af 2016 ind på uddannelsen som grafisk designteknolog på UCN i Aalborg. Stephanie Frostholm Goldscher Knappe kom ind og flyttede derfor til Aalborg, efter hun havde færdiggjort sin HHX uddannelse. Senere vendte hun retur til øen.


- I 2018 blev jeg færdiguddannet grafiker og var så heldig at få job hos Typographic på Mors. Mens jeg var ansat der, begyndte den lille iværksætterdrøm at rumstere i maven. Jeg besluttede derfor et år senere at starte mit eget firma. Dette supplerede jeg så med timer hos Bageriet som ekspedient. Nu et år efter jeg tog den beslutning, opstod der et ledigt job i Jesperhus Feriepark, som jeg synes lød spændende. Jeg søgte derfor og var så heldig at få jobbet, siger Stephanie Frostholm Goldscher Knappe.


Tilbage i maj 2019 købte Stephanie Frostholm Goldscher Knappe hus i Tødsø, og det er hun nu i gang med at totalrenovere. Meget af fritiden går derfor med det arbejde. Derudover er hun også bike-instruktør i Fitness World Mors og har en dejlig hund, som hun elsker at gå nogle lange ture med.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android