2020-09-29 08:23:08 | Kategori: artikel

Foto: Andreas Omvik.

Mødrehjælpen søger nye frivillige 

Mødrehjælpen søger nye frivillige, der vil være med til at drive børnetøjsbutikken eller arrangere familieaktiviteter. Der er derfor informationsmøde den 7. oktober, hvor alle interesserede kan høre, hvordan de kan blive en del af fællesskabet i Mødrehjælpen og gøre en forskel for børnefamilier. Mødet finder sted i Mødrehjælpens lokale butik i Thinggade i Skive.
 
En central del af arbejdet i Mødrehjælpens lokalforening i Skive er butikken, hvor der sælges velholdt børnetøj.
 
- Butikken er en vigtig del af lokalforeningen. Overskuddet fra butikken går direkte til lokale aktiviteter for gravide og børnefamilier og til Mødrehjælpens landsdækkende, professionelle rådgivning. Derfor vil vi selvfølgelig også gerne invitere alle, der har lyst til at stå i butikken med til vores informationsmøde, siger Anni Mastrup. 
 
Skive lokalforening arrangerer også en række aktiviteter og udflugter, som giver familier et fællesskab og oplevelser, der måske ikke er råd eller overskud til at arrangere i hverdagen. Foreningen har blandt andet den Rullende Kagemand, hvor de frivillige handler ind til og afleverer fødselsdagshjælp hos en familie, så barnet kan få en festlig dag med sine kammerater og venner.
 
- Vi ved, at det gør en stor forskel i familiernes liv, når vores frivillige møder dem i øjenhøjde og har lyst til at skabe rammerne for gode familieaktiviteter og oplevelser. Vi håber derfor, at endnu flere har lyst til at være en del af vores indsats og gøre en forskel for familierne, siger næstformand Anne-Mette L. Kristensen i Mødrehjælpen Skive lokalforening. 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android