2020-09-08 09:56:41 | Kategori: artikel

Foto: Rosaudenfilter.dk.

Rosa samler penge ind til udsatte børn



Rosa Kildahl går kun ind i ting, som hun tror på, og hvor hun mener, at hun kan gøre en forskel. Og når hun deltager i SoME Charity Dysten 2020 sammen med fem andre udvalgte virksomheder, så er det for at vinde.
 

- Jeg satser på at være den, der samler flest penge ind. Ellers ville jeg jo ikke være med. Jeg går all in! siger Rosa Kildahl til Salling Avis.

Det er CoolUnite, der står bag SoMe Charity Dysten 2020. Fonden, som investor Jacob Risgaard - ejer af blandt andet CoolShop og kendt fra tv-programmet Løvens Hule på DR - står bag, samler penge ind til udsatte børn. I den aktuelle dyst er seks virksomheder udvalgt. De har hver modtaget 10.000 kroner fra fonden, og disse penge skal de få til at vokse. Den, der samler flest penge ind til den gode sag, vinder dysten.
 

- Jeg har sagt ja til at deltage, fordi det netop er en god sag, som jeg gerne vil være med til at støtte. CoolUnite er en fond, der samler penge ind til udsatte børn, og pengene fra denne dyst er øremærket børnehospice. Man tror måske ikke, at børn bliver alvorligt syge, men det gør de desværre, og der er virkeligt et behov for penge til disse hospice, siger Rosa Kildahl.

Dysten startede i uge 36, og den løber til og med udgangen af uge 38. Rosa Kildahl, som både driver foredragsvirksomheden Rosa Uden Filter og firmaet H2O Branding i Glyngøre, har derfor travlt.
 

- Jeg går efter at aktivere mit netværk, og de første kontakter og donationer er da også i hus. Samtidig aktiverer de deres netværk, og sådan spreder vi budskabet som ringe i vandet. Jeg har det syn på mine kunder, at vi er samarbejdspartnere. Når de har brug for mig, så er jeg der, og når jeg har brug for dem, så står de der, og det er det, der sker nu, siger Rosa Kildahl.

Er der blandt læsere virksomheder eller private, der vil bakke op om Rosa Kildahls indsamling, så skal de bare kontakte hende.
 

- Vi har til og med uge 38, hvor vi kan indsamle penge til børnene, og hvis man vil have muligheden for at trække beløbet fra i Skat, så kan jeg hjælpe med det også. Bare tag fat i mig, lyder opfordringen fra Rosa Kildahl.
 

Du kan følge slaget gang på de sociale medier.



Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android