2020-08-25 09:51:13 | Kategori: artikel

Besøg i Roslevs populære senior-bofællesskab



Tryghed, sammenhold og en hjælpende hånd. Disse ting kendetegner Frugtparken i Roslev, som er et lokalt seniorbofællesskab, hvor beboerne elsker at bo. Det skinner tydeligt igennem, da Salling Avis gæster området for at få en snak med beboerne forud for åbent hus-arrangementet den 5. september.

Generelt bliver beboerne boende livet ud i fællesskabet. Her bliver man glad for at bo, og nogle har da også boet her helt siden starten for 16 år siden. Det gælder blandt andre Niels Krogh fra Harre, som er formand for visitationsudvalget.


- Du flytter ind her, hvis du er interesseret i at være en del af et fællesskab. At bo flere sammen på denne måde er livgivende. Og så giver det tryghed i hverdagen, siger Niels Krogh.


Frugtparken er seniorboliger bestående af 14 lejligheder i forskellige størrelser, fordelt i 4 blokke, og alle er handicapvenligt indrettet med hver deres lille have med terrasse. Til boligerne er der fælles grønne arealer og det omtalte veldisponerede fælleshus. Derudover er der cykelskur, renovationsskur, skur til haveredskaber, carporte og gæsteparkering. Beoerne deltager i forskellige udvalg såsom have, fælleshus og aktiviteter. Udvalgene har det daglige ansvar, men alle deltager i det omfang man nu engang kan.


Der er ikke ledige boliger i Frugtparken, men ventelisten er blevet kortere for første gang i 16 år. Derfor vil seniorfællesskabet gerne byde interesserede inden for den 5. september, hvor man kan se området, lejligheder, fælleshuset og snakke med beboerne. Alle er meget velkommen.




Læs hele artiklen i Salling Avis uge 35.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android