2020-07-28 10:00:56 | Kategori: artikel

Åbne Døre i Vestsalling – kunst og specialiteter

I det smukke Vestsalling er der en vrimmel af dygtige kunsthåndværkere og andre kreative folk, og der er mange oplevelser at hente. Lørdag og søndag for- og eftermiddag den 1. og 2. august arrangerer Spøttrup Turistforening i lighed med sidste år en spændende weekend med temaet ’Åbne Døre – Kunst og Specialiteter’ i Vestsalling.
Her vil 13 lokale kunsthåndværkere og folk, der fremstiller specialiteter, åbne deres døre for alle, der har lyst til at kigge indenfor i de medvirkendes værksteder og se og høre om, hvorledes de spændende produkter bliver til.


Der vil være mulighed for at kigge på smykker hos Værkstedsbutikken på Nymøllevej, glashåndværk i Glasværkstedet på Heden, skulpturer og plakater hos Henriksen Værksted og Galleri Adelgade i Lihme, Skulpturer, grafik med mere hos Poul Nielsen på Svingårdsted i Lihme og maleri hos både Lone Boe Galleri Kamillen på Frilandsvej i Rødding og hos Henning Grønkjær på Landevejen i Håsum. Hjemmets Vine i Borgergade i Rødding viser og fortæller om deres spændende udvalg. Træmuseet i Oddense holder også åbent. Det samme gør EM Glud Keramik på Nørregårdvej i Grove og selvfølgelig BizzArt i Rødding med deres spændende kunsthåndværk.


Af de lidt anderledes specialiteter kan man opleve honningprodukter i alle afskygninger hos Spøttrup Bigård på Engvej i Ramsing, kigge ind i Snapsetinget og Hobbyteket hos snapsekongen på Bakkedraget i Rødding eller i Æbleuniverset Pometet også i Rødding. Alle steder er dørene åbne både lørdag og søndag, og alle er velkomne til at tilbringe et par spændende dage i en mangfoldighed af kunstneriske kreativiteter og specialiteter - selvfølgelig med både håndsprit og afstand.

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android