2020-07-21 09:52:26 | Kategori: artikel

Masser af aktiviteter for de unge

Teenagere med forældrene på ferie eller de unge, som bor lokalt, behøver bestemt ikke kede sig, hvis sommerferien holdes i Salling, Fur eller Skive. Der er nemlig igen i år masser af sommeraktiviteter til lands og til vands - med eller uden instruktører - for de unge.

Oplevelserne venter på fjorden, hvor du kan leje en kajak og sejle ud. Det er også muligt at prøve at surfe med områdets mange dygtige surfere. 

I Glyngøre er der også masser af sjov i vandparken, hvor du kan lege i vandet på rutsjebane, hoppepude, trampolin og klatrevæg. Parken er den største af sin slags i Skandinavien, og den er åben helt til udgangen af august.

Desuden kan man komme på rideture eller vandre i området, spille golf eller dykke i en stor dykkerpark med skibs- og kampvognsvrag, kompas- og forhindringsbaner, stenrev, tømmerflåde og en grotte i Glyngøre. Både rutinerede og nye dykkere har mulighed for at træne her under sikre og trygge forhold.

 

Også for de nye

Vil du ud og surfe eller stand up paddle, så er det også en mulighed. Ejsing Strand er Limfjordens mest besøgte område af windsurfere og kitesurfere. Vandet er lavt og jævnt, og derfor kan nye på brættet også være med her, mens de mere erfarne kan nyde de gode vandforhold.

Både Skive Fjord, Hanbjerg Marina og Glyngøre er områder med kraftig vind og forhold, der egner sig til de erfarne surfere. mens Virksund og Venø samt den østvendte strand ved Hanbjerg Marina er gode til nybegyndere.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android