2020-05-18 09:34:57 | Kategori: artikel

Plejecentre melder klar til udebesøg



Nu kan de første pårørende kan komme på besøg på kommunens plejecentre.

Udmeldingen om at der vil blive åbnet for udebesøg kom allerede for et par uger siden. Og imens kommunen ventede på retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, har plejecentrene arbejdet på at finde brugbare modeller lokalt. 


Et af stederne, der har været i gang med forberedelserne, er Selde Ældrecenter. Her er der stillet en pavillon op, der skal bruges, når de pårørende kommer på besøg. For der skal stadig holdes to meters afstand, de må ikke give kram, håndtryk og kindkys, og der skal fortsat være stort fokus på hygiejne.


- Vi glæder os rigtig meget til, at vores beboere igen kan få besøg. Det betyder meget for dem. Men når det er sagt, så har de altså hele vejen igennem været helt utrolig forstående over for situationen. De er taknemmelige for, at vi gør så meget for at passe på dem, snarere end trætte af, at vi skal gøre tingene på en anden måde for tiden. Derfor tror jeg også, at det er glæden over igen at kunne se de pårørende, der vil fylde dem i stedet for ærgrelsen over, at de ikke vil kunne få et knus. Alle er helt med på, at vi skal gøre noget ekstra for at passe på hinanden for tiden, siger Lone Boll Rasmussen, der er social- og sundhedshjælper på Selde Plejecenter. 


Der har de også gået mange ture med de ældre i løbet af den tid, der har været lukket for besøg fra de pårørende. 


- Vi har været meget opmærksomme på at give dem så god en hverdag som muligt. Så vi har været ude og plukke blomster med dem og kigget ud over vandet. Vi har også kunnet tage hensyn til ønsker hos nogle borgere – f.eks. besøg ved kirken, som igen betyder meget og hvor beboerne udviser stor taknemmelighed, siger hun.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android