2020-05-12 08:53:11 | Kategori: artikel

Vil investere 215 millioner i biogas


Forleden kunne Vestjyllands Andel og Jysk Energi offentliggøre etableringen af det fælles investeringsselskab DBC Equity. Som en direkte forlængelse heraf har de to vestjyske andelsselskaber, i samarbejde med Langfristet Erhvervsfinansiering, nu stiftet datterselskabet DBC Invest. Med DBC Invest har de tre samarbejdspartnere, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities, til formål at investere massivt i kapitalselskaber eller virksomheder, der producerer biogas i tilknytning til landbrugsbedrifter.


- Det er vigtigt for os, at kreditten for den grønne omstilling tilfalder dem, der leverer den - nemlig landbruget! Derfor glæder vi os over, at vi med DBC Invest kan tilbyde de danske landmænd og biogasejere en kapitalstærk partner, som udover investering i og videreudvikling af anlæggene vil bidrage med en solid indsigt i landbrugs- og energisektoren, påpeger Steen Bitsch, CEO i Vestjyllands Andel.


DBC Invest har ambitioner om at investere i en række biogasanlæg i løbet af de kommende år. I den forbindelse vil selskabet gå efter en ejerandel på 30-49 procent i hvert enkelt biogasanlæg.


- Ved at investere i en større portefølje af biogasanlæg skabes der muligheder for vidensdeling og optimering på tværs af de anlæg, som er under ejerparaplyen. Dette bl.a. med henblik på at reducere produktionsomkostninger og på sigt skabe andre afsætningsmuligheder for biogassen - eksempelvis gas til transport, forklarer Niels Brøndsted, CFO i Jysk Energi.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android