2020-03-24 10:15:21 | Kategori: artikel

Penge til Glyngøre Vandpark



Glyngøre Vandpark er yderst populær, og det slider på parkens dele. Nu har Landsbyudvalget bevilliget 79.250 kroner til udskiftning af elementer samt løbende tilsyn, vedligeholdelse og drift af parken i 2020.

Vandparken er den største af sin art i Skandinavien og det anslås, at den i 2019 havde 15.000 gæster i sæsonen. En konsekvens af de mange brugere, er et større slid på elementerne end det umiddelbart var forventet i 2016. Situationen er nu, at alle ”broerne”, der forbinder elementerne, er så slidte, at de skal udskiftes før sæsonstart. Det er desuden nødvendigt med 2 professionelle dykkere til hhv. søsætning og optagning. De opgaver kan af sikkerhedshensyn ikke overlades til frivillige.

Vandparken er forankret med 20 betonklodser på i alt 9 ton, der kræver tilsyn mindst 1 gang ugentligt gennem sæsonen. Dertil kommer gennemgang og test af ventiler samt tryktest af elementerne inden søsætning. Som med søsætning og optagelse, er det heller ikke opgaver, der bør overlades til andre end professionelle. 
Der er derfor brug for vedvarende støtte, for at sikre tilbuddet om en sikker og forsvarlig vandpark, også i årene fremover, og i Glyngøre håber man, at vandparken, lige som skøjtebanen i Skive, kan komme på Kultur- og Familieforvaltningens driftsbudget fremover.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android