2020-03-03 08:39:20 | Kategori: test

Spændende kamp i Glyngøre den 8. marts

Det lykkedes ikke Sallingsund F.C.´s Futsalhold at slå Broager UI, da de to hold lørdag mødtes i Broager i en oprykningskamp. Kampen endte 2-1 til Broager, som dermed rykkede op i Ligaen i futsal. Sallingsund F.C.´s Futsalhold har dog endnu en mulighed. Holdet skal således møde Ebeltoft If på hjemmebane i Glyngøre den 8. marts, og vinderen skal spille sæson 2021 i Ligaen. Sponsor- og fundraiseransvarlig i Sallingsund. F.C. Svend Odgaard Sørensen opfordrer alle til at møde op til kampen på søndag og bakke holdet op.

Samtidig glæder Svend Odgaard Sørensen sig over en flot kamp i Broager.

- Der var cirka 20 lokale tilskuere fra Salling mødt op for at heppe på Sallingsund. F.C. i Broager. Broager skal have stor ros for et flot arrangement, og selv havde de fået hele 250 tilskuere med, som heppede på hjemmeholdet. Der var indmarch og opråb før kampstart, og generelt var det bare virkelig godt arrangeret. Vi fik også snakket med Broager om det at rykke op, og hvad det indebærer, siger Svend Odgaard Sørensen til Salling Avis.

Sallingsund F.C.´s Futsalhold kan i øvrigt se tilbage på en flot sæson i 1. division. Holdet blev en suveræn vinder af sin pulje.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android