2019-12-30 08:14:32 | Kategori: artikel

Kreativiteten skal fremmes lokalt

Det Kreative Hus er en nystartet forening i Skive Kommune. Foreningen arbejder for at fremme den danske husflid samt bevare og videregive de håndværksmæssige værdier, og folkene bag ønsker at skabe rammerne for og igangsætte fritidsmæssige tilbud og aktiviteter for alle borgere i Skive Kommune. De ønsker helt konkret, at kreativiteten skal blomstre.

Foreningen holder åbent værksted og faglige kurser med tilhørende fysiske og tekniske faciliteter med kvalitative tilbud inden for det professionelle håndværk som inspiration og supplement til kommunens øvrige tilbud. Åbne værksteder og kurser er to forskellige typer af faglighed og fællesskaber. De åbne værksteder indbyder alle til at komme med deres kreative projekt og arbejde i et socialt fællesskab med mange forskellige håndværk. Hvor imod kurserne er mere faglige ensrettet med et bestemt håndværksmæssigt tema.

Det Kreative Hus ønsker at være et levende hus, der er med til at præge det kulturelle billede i Skive. Et sted for alle i alle aldersgrupper samt nybegyndere og øvede indenfor det kreative håndværk.

De åbne værksteder giver alle mulighed for at udøve deres håndværk. Alle kan komme og arbejde i foreningens lokaler på 1. sal på Tambohus ungdomsskole hver tirsdag og torsdag aften. Udover det håndværksmæssige lægges der stor vægt på det sociale. Er man helt ny, kan man naturligvis få hjælp til at komme i gang.Den 18. januar er der desuden åbent værksted om formiddagen, og her kan alle komme forbi og helt gratis afprøve forskellige kreative håndværk eller bare møde medlemmer og lære dem at kende samt se lokalerne.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android