2019-12-23 08:16:50 | Kategori: artikel

 

Fodslaw inviterer på julegåtur

Igen i år kan du komme med Morsø Fodslaw, der dækker Skive, Salling og Mors, på Julemotionstur 2. juledag. Det er i år gåtur nummer 48, så det er blevet til mange kilometer efterhånden, og alle turene er gået i Legind Bjerge.

Sidste år kom der 584 deltagere, og rekorden er 654, så foreningen håber, at den måske kan slås i år. Det koster en rund tyver at gå med, og der er både medalje og displom til deltagerne. Det er inspireret af en karakter i et H.C. Andersens eventyr, og i år er det Hurtigløberen.

Turen starter fra drivhuset ved Jesperhus Blomsterpark. Der er p-vagter på plads på dagen til at vise vej fra P-pladsen og til start. Der er ruter på 3, 6 og 10 km, og alle ruter kommer ned i skoven til rastepladsen, hvor der udleveres en kop varm bouillon. Er man til andet, kan der købes kolde og varme drikkevarer.

Ruten på 3 og 6 km kan køres med barnevogn - og tag endelig hunden med. Den trænger nok også til motion, og den er velkommen bare den holdes i snor. 

Efter turen kan der købes gløgg og æbleskiver.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android