2019-10-29 08:57:30 | Kategori: artikel


Metner vender tilbage til Masterchef

Skal du have årets julefrokostmad lavet af en ægte mesterkok? Så er Grillfætter Catering i Durup en mulighed, og faktisk er der nyt om netop ejeren Nicolai Metner og det populære tv-program Masterchef. Nicolai Metner deltog, som mange ved i MasterChef, hvor han nåede helt til semifinalen, og nu kan du snart se ham på tv igen.

- Jeg er med i MasterChef Jul i år fra den 11. november, siger han til Salling Avis.

Der er dog stadig tid til at stå for lokale julefrokoster også, lover han, og Grillfætter Catering kan klare alt til din næste fest. Cateringfirmaet udspringer af Cafe Icecream i Nykøbing, som blev etableret i 2012. I 2015 udvidede man sortimentet med helstegt pattegris ud af huset, og det er blevet så stor en succes, at man i 2018 åbner et selvstændigt cateringfirma ved navn Grillfætter Catering. Grisene igennem årene er blevet grillet i fællesskab mellem de to fætre Søren Skyldahl og Nicolai Metner.

- Vi laver klassiske traditionelle julefrokoster ud af huset. Vi tager alle opgaver - og kan klare fester med både 10 personer og 500 personer, siger Nicolai Metner.

Kan gå i fred
Nicolai Metner kan sagtens mærke, at han har været på tv. Der er nemlig travlt i køkkenet i Durup og på Mors, og mange vil gerne smage hans mad. Samtidig har det åbnet en række nye døre at deltage i programmet. Blandt andet er Nicolai Metner blevet underviser i Timm Vladimirs Køkken, som er Danmarks største madskole.

- Det har givet mig et stort netværk inden for branchen at være med i programmet, lige som jeg har lært mange andre madnørder at kende, siger Nicolai Metner, der godt kan gå i fred på gaden, trods deltagelsen i programmet.

- Jeg blev genkendt på en sommerferie i Blåvand, men ellers tager folk det roligt, siger han og griner.

Det bliver spændende at følge den lokale kok i jule-udgaven af kokkeprogrammet, og se hvor langt Nicolai Metner når denne gang.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android