2019-07-05 11:17:17 | Kategori: artikel

51 unge på fodboldsskole

 

Igen i år er der fodboldskole i Jebjerg, og det er den lokale klub Sundsøre FK, der står bag sammen med DBU.

51 lokale børn og unge fra Salling og Fur var med alle fem dage, og de fik både motioneret, spillet en masse fodbold og lært nyt samtidig med, at det sociale, det gode humør og venskaberne blev dyrket. DBU beskriver selv skolen som en fodboldfest, og det var også det indtryk, som avisens udsendte fotograf fik, da han besøgte plænen og de mange fodboldspillere forleden.

Der var nemlig godt gang i træningen, og et små regnbyger skræmte ikke de unge talenter, der virkelig gav den gas. Der blev trænet på tre baser under avisens besøg, hvor spillerne øvede sig i at drible, skyde på mål og andre forskellige teknikker, og de unge målmænd gik ikke af vejen for at kaste sig ud efter bolden. De var i den grad flyvende, er avisens udsendtes vurdering. 

Alle 51 livlige drenge og piger, der kom fra både Fur, Selde, Thorum, Roslev, Breum og Jebjerg, var også gode til at give hinanden plads og rose hinanden.

Masser at lære

I alt seks trænere, tre trænerledere og flere andre voksne står for at passe de unge deltagere op med alt fra fodboldspil til madordning, og ifølge fodboldskoleleder Henning Nielsen fra Jebjerg forløb det hele efter bogen.

- Der er 51 børn her i år, og det er stort set det antal, som vi har hvert år. Det er virkelig dejligt, at så mange unge har lyst til at være med. Vi glæder os også over, at alt forløbet glat. Det er nogle rare unge mennesker, som brænder for sporten, siger han til Salling Avis.

Foto: Jan Sand.

 
 
 
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android