2019-06-07 09:33:47 | Kategori: artikel

Forsøgte at tørre regningen af på chefen

Det er næppe let at få sin tidligere chef til at betale for et ophold på vandrehjem, og det måtte en 31-årig mand fra Skive da også sande forleden.  
 
Manden havde indlogeret sig på vandrehjemmet fra den 17. til 31. maj. Under ankomsten forklarede manden, at regningen bare skulle sendes til hans chef. Den 31-årige var nemlig udsendt på en arbejdsopgave for et midtjysk entreprenørselskab, lod han folkene i Roslev forstå.
 
Da vandrehjemmet kontaktede den omtalte chef, fik de dog at vide, at den 31-årige for længst var fyret fra virksomheden, og at han derfor ikke kunne få opholdet - eller noget som helst andet - betalt.
 
Vandrehjemmet kontaktede derfor Skive Politi, der aflagde vandrehjem og gratist et besøg. Den 31-årige havde ingen penge til selv at betale for opholdet, og derfor har politiet sigtet manden i sagen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android