2019-05-13 11:16:09 | Kategori: artikel

Det var en skarp og veloplagt nyhedsredaktion fra Wupti-Bladet, der besøgte Salling Avis.
De engagerede Wuptirup-journalister havde mange gode spørgsmål klar.

Wupti-Bladet besøgte Salling Avis

En yderst veloplagt nyhedsredaktion fra Wupti-Bladet besøgte i dag Salling Avis for at høre om avisproduktion. Wupti-Bladet er selv en lokalavis i minisamfundet Wuptirup, som kan findes på Jebjerg Skole i disse uger. Her arbejder de unge på alle klassetrin med et projekt om uddannelse, erhverv og arbejde, og i den forbindelse har de bygget deres egen lille by på skolen, med butikker, virksomheder og en lokal avis.

Besøget i Roslev var et af elevernes mange virksomhedsbesøg, hvor de blandt andet har besøgt Hama, Bila, Rema 1000, Skive Kommune, Poul Bak og Deif. Wupti-Bladets nyhedsredaktion fik en rundvisning på Salling Avis, og de unge mennesker fik naturligvis også en række tips med retur til deres egen avis, herunder det vigtige råd hvordan man undgår at blive jagtet i skolegården af vrede læsere!  

Onsdag i denne uge afslutter Jebjerg Skole temaugerne med et By Night-arrangement i Wuptirup, hvor forældrene er inviteret på besøg i minisamfundet.
 

Blandt Wupti-Bladets artikler findes historien om et røveri i banken i Wuptirup. Her ses
– og vi citerer Wupti-Bladet: Den forpulede røver!



Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android