2019-04-15 10:04:11 | Kategori: artikel

Skål i ny gelænder-snaps på Fur

Danmarks måske mest omtalte gelænder på Fur, eller måske manglende gelænder, for det er jo fjernet fra Bette Jenses Hyw, får nu sin helt egen snaps. Det er Café På Herrens Mark på Fur, der står bag, og det skyldes, at gelænder-sagen er så absurd, at man let kan komme til at trænge til noget at skylle den ned med.
- Både styrelsen samt kulturministerens behandlingen af hele gelænder-sagen er så lang fra virkeligheden, at det kræver en snaps. Sagen er lang fra sund fornuft, og det kan vi på Fur kun smile af, ryste på hovedet og skylle ned med en dejlig snaps, siger Jørgen Christiansen, der ejer Café På Herrens Mark sammen med sin kone, Lisbeth Christiansen.
På Fur og mange andre steder i vandkantsdanmark er der Ikke langt fra tanke til handling, så i samarbejde med Viskum Snaps har Cafe På Herrens Mark lavet en håndlavede smagfuld snaps med lyng, rose og blåbær.
- Sloganet på flasken lyder: God til både op- og nedture, og det kom til mig på en kort køretur fra et møde tæt på haven og hjem til caféen. Det er jo noget, man kan bruge i mange sammenhæng - om man er kulturminister eller gæst på Bette Jenses Hyw, siger Jørgen Christiansen med et smil på læben.
Salget af den nye snaps starter i påsken, og den kan købes i caféen på Fur. Den første flaske er dog allerede givet til en furbo. Anton Simonsen, der er en del af de såkaldte Gelænder-bande, modtog således den første flaske på toppen af Bette Jenses Hyw forleden.
- Snapsen er blevet vildt godt modtaget, og vi har allerede fået flere bestillinger på telefon og mail. Mange skal bruge den til påske, andre som en gave, og en del fortæller, at den må de bare eje, siger Jørgen Christiansen.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android