2019-04-15 10:03:22 | Kategori: artikel

Mary havde en travl sommer

En fantastisk sommer med masser af turister, der skulle sejles over Hvalpsund. Så enkel er forklaringen fra formand for bestyrelsen i Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S, byrådsmedlem Morten Mejdahl (V), på, at færgeriet kom ud af 2018 med et overskud på 604.440 kroner.
- Vi har haft en utroligt god sommer med 10.000 flere biler fra turister. Overskuddet er på grund af de tilskud, vi får, så man kan vel sige, at underskuddet ikke er så stort, som det plejer at være, og det er dækket af tilskuddene, siger Morten Mejdahl.
Tilskuddene gives af Vesthimmerland og Skive kommuner samt af staten.
En anden væsentlig årsag til overskuddet er, at der ingen uforudsete udgifter har været. Vedligeholdelse og især reparationer er nemlig meget dyre.
- Færgen skal på værft til maj, hvor skrogets tykkelse skal måles, og den skal have en gang maling. Der finder de måske noget andet, som skal udbedres, siger Morten Mejdahl, og fortæller om de mange krav til driften og omkostningerne ved de mange sikkerhedsinspektioner.
- Men vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden, folk skal kunne føle sig trygge. Hvis det var markedskræfterne, som styrede, kunne det ikke lade sig gøre med færgen. Men den er nødvendig, for ellers bliver vi endnu mere vandkantsdanmark, siger Morten Mejdahl.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android