2019-03-11 15:04:53 | Kategori: artikel

Kom med ud og se vindmøller

Nu kan alle komme med ud og se vindmøller med næsten samme dimension som de, der måske er på vej i Kåstrup.

Borgerne vil kun have en solcellepark, men sol alene er ikke nok. Derfor er målet et hybridanlæg med både sol og vind. Sådan lød beskeden fra GreenLab Skive Vind på et borgermøde i Oddensehus den 6. marts. Her havde Skive Kommune inviteret hele egnen til debat om opførelsen af 13 store vindmøller i Kåstrup.
Hvis projekterne bliver til virkelighed, bliver der tale om 12 vindmøller langs rute 26, en demomølle inde på selve Greenlab-området og en solcellepark på 44 hektar. Borgerne - og især naboerne er utrygge ved møllerne.
Den 26. april kan alle, der har lyst se og høre vindmøller med næsten samme dimension som de møller, GreenLab Skive Vind ønsker at bygge i Kåstrup. Her er der bustur med afgang fra OK- tanken, OK Plus Vester Lyby, i Kåstrup om eftermiddagen, og turen går til Vindpark Handest Hede ved Hobro, hvor der nu i godt et år har stået vindmøller med næsten samme dimension som de møller, der måske skal stå ved Kåstrup.
- Deltagerne kan lytte til møller, se dem og stille spørgsmål. Det håber vi, at mange har lyst til, siger Bo Schøler fra GreenLab Skive Vind.
Hvis du vil med på vindmølleturen, kan du tilmelde dig via GreenLab Skive Vinds hjemmeside.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android