2019-03-04 15:07:06 | Kategori: artikel

Foto: Jan Sand.

Prisregn over lokale virksomheder

Skive Awards løb af stablen fredag aften i Skive Theater, og blandt vinderne var mange lokale erhvervsfolk og virksomheder fra Salling. De nominerede kandidater fik deres hyldest, vinderne blev kåret og resten af erhvervslivet fik en fest. En fest der startede med rød løber i foyeren, VIP spisning og derefter awardshow efterfulgt af koncert med Peter og de andre Kopier. 330 gæster var samlet til hyldest og stemningen var god, og man festede igennem til over midnat.
Arrangør Charlotte Danefeld ser allerede frem til Skive Awards 2020.
Vinder af æresprisen blev Mildred Fog fra Fur Bryghus. Begrundelsen var, at hun er en lokal ildsjæl, der igennem en lang årrække med sin virksomhed, har gjort sig bemærket på en måde, der rækker langt ud over bygrænsen og sætter Skiveegnen på landkortet hver dag.
Årets Restauration blev Limfjordens Hus i Glyngøre - en restaurant i rivende udvikling, der kræser om både maden og kunderne, mens Årets Butik blev Bon Bonnieren i Skive. Årets Butiksmedarbejder blev Louise Møller Pedersen, Kære Børn i Skive, og Årets Virksomhedsmentor blev Michael Mondrup Nielsen, Dantherm. Fra Åsted løb Brdr. Futterup med prisen som Jobcenter Skives Virksomhedspris, fordi firmaet formår at løfte borgerne, som ansattes der både arbejdsmæssigt og personligt med rummelighed og empati.
Årets Medarbejder kom fra Scantruck og blev Per Lindenborg, Breum, Mens Årets Pengeinstitut blev Sparekassen Balling. Prisen som Årets Iværksætter gik til Guldsmed Ø, mens Årets Frisør blev Salon Verde i Højslev. endelig gik Årets Erhvervspris til N. C. Nielsen i Balling.


 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android