2019-02-11 11:41:11 | Kategori: artikel

Lokale hjertereddere blev hyldet

Tak fordi du trådte til. Sådan lød det mange gange fredag, da en lang række hjertereddere fra hele landet blev hyldet ved et stort arrangement i København, og blandt disse var der lokal deltagelse af Jesper Funder, Jesper Graversen og Dennis Sørensen, alle fra Roslev, som blev hyldet for at redde deres ven Simon Bøgh Pedersens liv i november sidste år. Vennerne sad i køkkenet sammen, da Simon Bøgh Pedersen pludselig faldt om. Deres hurtige indsats reddede hans liv.
- Jeg kan kun huske, at vi sad og drak en øl. Og så at vågner i scanneren og tænker: Hvad fanden sker der? Det giver ingen mening, at jeg som den yngste falder om. Det havde jeg ikke troet. Men det kan ske for alle. Jeg har det ok i dag. Og de tre dér er mine bedste kammerater, sagde Simon Bøgh Pedersen til værten Camilla Miehe-Renard og hele salen.
I alt blev hovedpersonerne fra 27 hjerteredninger interviewet, og de cirka 140 deltagere var udsat for følelsesmæssige rutsjeture mellem grin og gråd, store krammere og stemmer, der knækkede.
Det var Hjerteforeningen, der sammen med Østifterne hyldede de mange hjertereddere.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android