2019-02-04 11:57:10 | Kategori: artikel

Foto: Jan Sand.

Lokal musikfestival indgår nyt samarbejde

Sundsøre Musikfestival, som finder sted den sidste weekend i juli, har indledt et nyt samarbejde med en større virksomhed.
- Vi skal have de sidste papirer på plads, og derefter kan jeg melde mere konkret ud, siger Martin Lotzfeldt, der står bag festivalen sammen med virksomheden, hvis navn han endnu ikke må afsløre.
Han glæder sig dog over samarbejdet, som ifølge Martin Lotzfeldt åbner nogle dører for den lokale festival i Junget.
Samarbejdet med en større virksomhed er kommet i hus, efter at det alligevel ikke er lykkes, at få en bestyrelse til at drive festivalen i år.
Martin Lotzfeldt er selv lydmand, og han har derfor både et stort netværk i musikverden og brænder for musik - herunder den lokale festival.
Programmet er også på plads, og fredag byder på bandet Here´s Your Nickelback A Nickelback Tribute, Silvera, Michelle, Birkballe og Nikolaj & Piloterne. I festteltet spiller Rock About.
Lørdag kan du opleve Ole Gas med band, Staying Alive Bee Gees Tribute, Kandis og Hvide Løgne. I Festteltet spiller Smooth Jazz med Casual Funk.
Martin Lotzfeldt har dog et opråb til foreninger og borgere i Salling. Der er nemlig hårdt brug for frivillige.
- Vi søger frivillige til alle mulige små og store opgaver, og jeg vil gerne opfordre alle, der vil være med, til at kontakte mig på 2295 5858. Der er en opgave til alle, og vi har hårdt brug for det. Er man en forening, kan man få del i et eventuelt overskud, hvis man hjælper til, siger Martin Lotzfeldt.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android