2019-01-29 08:26:43 | Kategori: artikel

Legeplads på vej til de yngste

Sallingsund FC er en ud af fem foreninger og klubber der i efteråret modtog støttekroner fra Thisted Forsikrings initiativ Danmarks Rygrad støtter. De 50.000 kroner, klubben har modtaget, skal bruges til en legeplads til de yngste børn.
Formålet med legepladsen er at tiltrække det helt unge publikum. Klubben har allerede åbnet dørene op for de mindste. Det sidste halve års tid har de fire dagplejere i Glyngøre hver tirsdag brugt klubbens lokale til fælles leg. En win-win-situation for begge parter siger Svend Odgaard Sørensen, sponsorkoordinator for Sallingsund FC.
Dagplejerne er enige:
- Det er bare så hyggeligt at vi kan mødes her og bruge legerummet og resten af klubhuset. Sådanne faciliteter har vi ikke adgang til andre steder. Derfor glæder vi os også rigtig meget til at legepladsen udenfor kommer. Vi har snakket om at have hele dage her sådan at børnene bliver afleveret og hentet her. Området er helt fantastisk. Her er masser af plads, og børnene kan løbe frit rundt uden farer fra vand eller biler, siger dagplejer Charlotte Meldgaard Nielsen.
Svend Odgaard Sørensen tilføjer at han bare synes, det er dejligt, at klubhuset bliver brugt.
- Der er ingen grund til, at det står tomt i dagtimerne. Det er et ønske fra klubbens side at være mere end et sted hvor der spilles fodbold – klubben skal være et samlingssted for alle, og hvis der flere der får lyst til spille fodbold af den grund, er det jo bare herligt. Legepladsen her er bare en af mange initiativer vi gerne vil realisere, siger Svend Odgaard Sørensen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android