2018-10-01 14:26:25 | Kategori: artikel

Foto: Henrik Ohsten/TV 2.

Rosa: Jeg er altid klar på en ny udfordring

Hvis du fredag med beklagelse så Rosa Kildahl fra Glyngøre forlade Vild Med Dans efter en omdans, så fat mod. Dukker der en ny mulighed op for den 60-årige sallingbo for at komme på tv, så griber Rosa nemlig bolden.
- At lave tv er sjovt. Du skal være på, og det er intenst, og jeg er altid klar på en ny udfordring, hvis muligheden kommer, siger Rosa til Salling Avis.
Rosa vandt først danskernes hjerte i Den Store Bagedyst, og siden blev det i Vild Med Dans at seerne kunne stemme på Rosa, hvilket mange gjorde. Fredag måtte Rosa og dansepartneren Esbern Syhler-Hansen dog se sig slået ud af programmet efter en omdans mod Lucy og Michael Olesen. Parret sluttede af med en engelsk vals, men selvom de gjorde det flot, var det ikke nok til at fortsætte i konkurrencen. I alt fik parret 16 point fra dommerne, men seernes stemmer var der ikke nok af denne gang.
Rosa er dog tilfreds:
- Jeg deltog ikke for at vinde, for det ved jeg godt, at jeg ikke kan. Men det har været en stor oplevelse, og jeg har nok lært et par trin, men, om jeg kan huske dem, er usikkert. Jeg vil bare danse, som jeg altid har gjort - for at have det sjovt! siger Rosa, der har haft nok at se til under optagelserne og dansetimerne i København.
Hun driver således sin egen virksomhed H2O Branding i Glyngøre, og det har hun gjort ved siden af deltagelsen i Vild Med Dans.
- Der har ikke været mange ledige øjeblikke. Alene turen til København er jo en dagsrejse fra Glyngøre, men heldigvis kan jeg arbejde alle steder fra, så det har jeg gjort imellem dansetimerne, siger Rosa.

Hvem tror du vinder Vild Med Dans 2018?
- Det gør Mads (Vad, red.) og Molly (Egelind, red.). Allerede fra første dans kunne jeg bare se, at de to kan noget specielt, siger Rosa.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android