2018-10-01 14:24:54 | Kategori: artikel

Ny centerchef glæder sig over mulighederne

Salling Hallerne i Roslev er en spændende helhed, fuld af muligheder og aktiviteter, selskaber, mad ud af huset og sport samt andre arrangementer og café. Derfor er det en spændt centerchef Majbrit Ringsgart Just, der nu trækker i arbejdstøjet for at lede et af Sallings største centre og vandrehjem.
- Jeg glæder mig. Der er så mange spændende muligheder og aktiviteter og liv i Salling Hallerne, og det var det, der tiltrak mig ved jobbet, siger Majbrit Ringsgart Just, der er 36 år og bor i Roslev.
Selv dyrker hun ikke sport mere i centret, da hun har en knæskade, men børnene spiller både håndbold og fodbold.
Majbrit Ringsgart Just kommer fra en stilling ved Foderbrættet i Balling, og inden da var hun ved Kvickly i Struer og den tidligere Café Lille Torv i Nykøbing. At arbejde med mad er derfor ikke nyt for hende.
- Jeg har altid haft en stor passion for at lave mad. Her i Roslev har vi også en dygtig kok i Trine Møberg, og ganske som de øvrige ansatte, bliver hun i jobbet også fremover, siger Majbrit Ringsgart Just.
Faktisk er det ikke de store ændringer, som Majbrit Ringsgart Just står klar med. I hvert tilfælde ikke i starten.
- Vi gør, som vi plejer, for det virker. Jeg har naturligvis nogle idéer senere, men det er ikke ting, der ændrer hallens hidtidige tilbud. I stedet er det tiltag, der kan bygges oven på. Jeg er utrolig glad for, at de dygtige ansatte følger med, siger Majbrit Ringsgart Just.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android